23948sdkhjf

Biltema, Elgiganten og Jysk rykker ind i nyt centerområde i Roskilde

Roskilde Kommune har solgt en grund på Industrivej i Roskilde til Daugaard Pedersen A/S, der er klar til at igangsætte 15.000 m2 varehus-byggeri.
Stigende efterspørgsel på indkøbsmuligheder i Roskilde medfører at ikke mindre end tre nye varehuse planlægger at blive naboer med Bauhaus på Industrivej i Roskilde.

Onsdag den 7. juni underskrev Daugaard Pedersen A/S og Roskilde Byråd en aftale om grundkøb til opførelse af 15.000 m2 varehuse for henholdsvis Biltema, Elgiganten, Jysk og yderligere 2-3 butikker ved Trekroner Station.

Det fortæller Daugaard Pedersen i en pressemeddelelse.

Centerområdet er ifølge administrerende direktør Jan Riis fra Daugaard Pedersen A/S, resultatet af flere års samarbejde med Roskilde Kommune og flere detailhandelskæder, hvor målet har været at etablere attraktive og synlige butikker i Roskilde-området, som dækker behovet for at finde alt på ét sted.

Elgiganten og Jysk har længe været på jagt efter udvidelsesmuligheder i Roskilde, og særligt Elgiganten, der længe har været vokset ud af sine nuværende lokaler på Københavnsvej, glæder sig til at rykke ind i det nye centerområde ved Trekroner. Administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal fortæller:

- Vi har i flere år været på udkig efter større lokaler i Roskilde, og vi er meget tilfredse med, at det nu er lykkedes at finde netop de rammer, som vi har ønsket for vores nye varehus. Det bliver ganske enkelt et varehus helt i særklasse i Roskilde.

Biltema placerer flagskib
Det er ikke kun Elgiganten, der glæder sig til at flytte ind i det nye centerområde.

Biltema planlægger nemlig at placere sit flagskib i området på grund af den centrale placering ved motorvej og midt på Sjælland.

Varehuset bliver 8.000 m2 eller cirka dobbelt så stort som det nuværende største varehus fra 2016, og indretningen er ligeledes ambitiøs siger direktør, Jacob Borring Møller:

- Vi vil give vores kunder den ultimative indkøbsoplevelse. Vi har spurgt os selv, hvordan vi kunne tænke os at forholdende var, når vi selv er ude og handle. Jeg vil gerne have en bil i bilafdelingen, så vi kan vise f. eks. værkstedskran, gearkassedonkrafte, motorstativ m.m. eller en båd i bådafdelingen med forskellige typer af bådtilbehør.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11